tirsdag den 18. december 2007

HvidovreBibliotekerne

Jeg var så heldig at min pressemeddelse om borger.dk blev optaget i den lokale avis ugen før - i den fulde længde og på side 3 i sektion 2 - et meget flot placering, så jeg var ret stolt. Ugen efter havde Borgmesterkontoret på Rådhuset selv valgt at sætte en annonce på den kommunale side, så kampagnen kunne ikke undgå at blive bemærket. Men.... det fik nu ikke borgere til at strømme til. Jeg havde planlagt hver dag i ugen at stå til rådighed i 2 timer for spørgsmål og korte introduktioner. Der kom 5 personer i alt - fordelt på 3 dage, så der var megen spildtid. Jeg havde sat pjecer, plakater osv op lige ved indgangen og der står de stadig. Der bliver stadig taget lidt foldere, så jeg tror at borgerne nu har opdaget ww.borger.dk - forhåbentlig.
Jeg har planlagt to kurser i løbet af foråret om borger.dk så jeg modtager gerne gode ideer.

PS: Hvornår kommer der en ny, lettere udgave af digital signatur? Jeg måtte bestille en ny til mig selv og det er altså ikke nemt at bruge.

Ingen kommentarer: